fbpx

10 hurtige til Uimodståelige YOUR LOVE

Foto: Frederikke Krebs Bahn 

Den stemningsfulde artist YOUR LOVE er annonceret til vores koncert i Pumpehusets byhave, og vi er så spændte på endelig at komme ud og opleve livemusikken i fulde drag igen.

Med de fantastiske nyheder om, at Pumpehusets Byhave nu kan lægge scene til udendørskoncerter igen, tøvede vi ikke med at hive fat i det spændende act YOUR LOVE, der senest imponerede os med debut-EP’en Overdressed, hvorfra især den forløbende single “Strangers Again” blæste os bagover. Med countryklingende twang-vokal berører Thor Svensson et område sjældent set på den danske musikscene, og er der noget, vi holder af, så er det da originalitet. Vi ser frem til at opleve YOUR LOVE live til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Byhaven onsdag den 29. juli, og det bør du også gøre, efter du har lært musikken og kunstneren bedre at kende gennem disse 10 hurtige spørgsmål.

1. YOUR LOVEs musik er…

– Atmosfærisk Folk Rock.

2. Jeg begyndte at lave musik fordi…

– Jeg startede med at spille musik, da jeg var 10 år på grund af min far, som sad og spillede guitar, og jeg syntes, det så meget spændende ud. Så lærte han mig at spille “Smoke on the Water”-riffet, og siden da har jeg spillet musik.

3. Jeg finder inspiration i…

– Hverdagssituationer og kærlighed.

4. Den bedste koncert, jeg nogensinde har været til, var…

– Enten AC/DC i Parken i 2009 eller Bob Dylan på Amfiscenen i Aarhus i 2014.

5. Det vildeste sted, jeg kan forestille mig YOUR LOVE at spille, er…

– Det ville måske nok være Det Kongelige Teater – der er meget flot.

6. Hvis ikke jeg var musikere, ville jeg være…

– Pædagog.

7. Jeg drømmer om…

– At kunne blive ved med at lave ny musik, have et liv med musik som omdrejningspunkt og kunne inspirere andre med min musik.

8. Det vigtigste for os, når vi spiller live, er…

– At fange publikums opmærksomhed og giver dem en oplevelse, som de vil huske.

9. Når folk lytter til YOUR LOVE, skal de…

– Jeg ved ikke, om de skal noget bestemt. Det tror jeg, jeg vil lade lytteren bestemme selv.

10. Til vores koncert i Pumpehusets byhave kan man forvente…

– En god, følsom koncert.

Udover YOUR LOVE kan du også opleve skønne Soél, der vil fylde Byhaven med sin iørefaldende popmusik. Find den officielle Facebookbegivenhed her.

Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com