fbpx

Oplev Tessa og Artigeardit helt tæt på til ‘Roskilde Festival – do it yourself’

Foto: Tessa // Jesper Skoubølling

Roskilde Festival har måttet tænke i nye baner efter aflysningen af årets festival, og i den forbindelse har de taget en helt speciel teknologi i brug.

I dag og i morgen kan man opleve to af Danmarks allermest fremadstormende hiphopnavne i et koncertformat, som sjældent er set. AR-teknologi vil kombinere publikums egne oplevelser med liveoptagelser af de to hiphop ikoner. Ved hjælp af appen ‘Roskilde Festival DIY Concerts’ kan man placere henholdsvis Tessa og Artigeardit et vilkårligt sted i sin stue, have eller et helt tredje sted og dermed skabe sine helt egne personlige rammer for en perfekt ‘Roskilde Festival – do it yourself’. Liveoptagelserne af Tessa, der optræder med “Ben” og “Bål” og Artigeardit, der optræder med “Den værste” og “Gothersgade”, vil kun være tilgængelige indtil søndag morgen.

Roskilde Festivals chef for kommunikation og marketing, Mads Mikkelsen, udtaler:

– Det centrale for ’Roskilde Festival – do it yourself’ er, at vores deltagere kan skabe de bedst mulige festivaler derhjemme. Vi ønsker altid at prøve nye ting af, men det vigtigste er, at det er en god oplevelse for vores deltagere. Derfor håber vi, at de her to koncerter kan være en god tilføjelse til hjemmefestivalerne, og at folk samtidig støtter vores indsamling, så vi også i år kan donere et beløb til gavn for unge.

Du kan købe støttebilletter til festivalen her og hente appen, der skal til for at tage del i de to koncerter, her.

Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com