04 jun USSEL gør debut med det trappede nummer “TVÆRS”
Foto: Sophus Wolf
Den unge musiker USSEL er ude med sin debutsingle “TVÆRS”. Det trappede hiphopudspil handler om at gå sin egen vej.
Bag den nye musikspire USSEL finder man Emil Mercedes Baadsgaards fra Sønderborg, der netop har udgivet sin første single “TVÆRS”, som uden tvivl kun er begyndelsen på spændende udspil fra det spæde hiphop-håb. “TVÆRS” handler om at have en forvirrende ungdom, der består af en farlig cocktail mixet af tvivl og spænding og alt derimellem.
Kunstnernavnet USSEL har Emil taget til sig, da han mener, at begrebet er blevet misforstået af danskere, der har brugt det til at kunne se ned på nogen og noget. Emil mener derimod blot, at det betyder anderledes.
Der er stærke rim at finde på “TVÆRS” og selvtilliden skinner igennem på det semi-dystre trap.nummer. VI glæder os til at følge med i, hvad det næste udspil fra den talentfulde musiker bliver. Du kan høre “TVÆRS” her: