RAES debuterer i dag med den gennemførte popsang “Sorry, gotta go”

Foto: Simone Astrid Pedersen

I dag kan man for første gang høre RAES’ dugfriske debutsingle, der er en inderlig popsang om kærlighed.

Fra Rønde finder man den 19 årige debuterende artist RAES, der efter en lang rejse igennem musikken, netop har sluppet sin første single. Han startede med at være guitarist i skolebandet, og begyndte herefter at eksperimentere med at spille klaver hjemme i stuen. Da han startede på efterskole i 2015, begyndte han at optage sig selv synge, og så tog tingene for alvor fart.

Nu er RAES klar med en splinterny single. Sangen hedder “Sorry, gotta go”, og er et følsomt pop-udspil, der emmer af charme. Det er en lidt omvendt kærlighedssang, der handler om, hvordan man må sige nej til søde piger fra sin fortid, når man endelig har mødt den pige, man virkelig er vild med.

Om sin musik fortæller RAES:

Sangene er personlige og jeg bliver inspireret af folk, der har haft en vild effekt på ens liv. Det er de historier jeg gerne vil dele. Jeg fortæller altid bare en historie og beskriver en følelse og håber på at lytteren kan forstå det, jeg siger. Det handler allermest om at lytteren kan relatere til det, jeg har at sige.

Du kan lytte til det helt nye udspil “Sorry, gotta go” fra RAES lige her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com