26 jun Khruangbin – Mordechai

Foto: Tamsin Isaacs
Label: Playground Music
Udgivelsesdato: Fredag den 26. juni 2020

På det nyeste album ‘Mordechai’ omfavner Khruangbin lytteren med deres lækre vibes og musikalske finesser. Der er hyldester til både Spanien og trioens hjemby Texas. Der er lidt af det hele – men mest af alt god stemning at hente på denne perle. 

[rwp_box id=”0″]

Khruangbins nye album Mordechai er det tredje i rækken og følger op på den velkendte psykedeliske, funk- og soullyd, som de igennem tiden har inddraget deres store fanskare i. Gruppen består af vokalist og bassist Laura Lee, guitarist og vokalist Mark Speer og trommeslager, pianist og vokalist Donald “DJ” Johnson fra Texas, Houston i USA. Da trioen først introducerede os til Mordechai med de to forsmags-singler “So We Won’t Forget” og “Time (You And I)”, var det svært ikke at blive begejstret, eller i det mindst ikke at rokke med til de behagelige og legesyge instrumenter – ej at forglemme den bløde og afslappede vokal fra Laura Lee.

Mordechai handler om at finde sig selv på uventede steder. Bandmedlemmet Laura Lee tog på en vandretur efter en lang og hård 24 måneders lang turné med Khruangbin, hvor det blev svært for hende at se, hvor trioen var på vej hen på grund af den hastige livsstil som et travlt og anerkendt band. På vandreturen mødte Lee en familie og fortsatte turen i selskab med dem, hvilket førte til et oplevelsesrigt eventyr – især for Lees sind. Turen blev ledt af familiens fader, der hedder Mordechai. Under turen fandt Lee spirituel vækkelse og genfødsel, hvilket blev en store inspiration til albummet. Men mest af alt blev Mordechai også et hyldestalbum til de tre bandmedlemmers hjemby, Texas – en by hvor der er plads til alle og til kunstnerisk udfoldelse i alle former, ifølge bandet selv. Netop denne alsidighed høres tydeligt gennem hele albummet. 

Khruangbin er kendt for at hente musikalsk inspiration fra en række forskellige lande; herunder Thailand, Iran og Spanien. Og ligesom på Con Todo El Mundo (2018) er der også spansk-inspirerede toner at finde på Mordechai. ‘Pelota’ er et spansk boldspil og har lagt navn til en af sangene på albummet, som også er sunget udelukkende på spansk. Ud fra de to første forudgivne singler havde man måske regnet med, at Mordechai ville være et noget mere dansabelt, uptempo og poppet album end tidligere, men det viser sig, at de to singler faktisk er de mest upbeat numre af alle ti på pladen. Albummet er nemlig propfyldt med de sensuelle og fordybelsesrige sange, som Khruangbin gør sig så fantastisk godt i.

Der er masser af musikalsk finesse og kærlighed til det instrumentale at finde på numre som “Father Bird, Mother Bird” og slutnummeret “Shida”. Mens man også kan opleve mere vokalbårne numre som “Connaissais de Face”, som er præget af en dialog mellem en kvindelig og mandelig stemme (formentlig Laura Lee og Mark Speer). Her er det de instrumentelle genialiteter, der hersker. Der er klart mest fokus på lækkert guitarspil, trommer og generelt bare kærlighed til det rendyrkede instrument frem for alt for mange fremprovokerede lyde, synthesizers og nørderi med det maskinelle. Ikke at der ikke får sneget sig synthbeats og computerlavede lyde med, men mange af lydene, vokalbidderne og selve instrumenterne lyder mange gange som om, de er improviserede eller taget i one-takes. Dette er blot én af mange ting, der gør Khruangbin til et unikt og spændende band. 

Den kritiske lytter ville måske mene, at Khruangbin gentager sig selv lydmæssigt og måske ikke videreudvikler på deres lydunivers, men måske gør de bare den, de ved, de er gode til – og på Mordechai gør de dét rigtigt godt. 

Overordnet er Mordechai et virkelig godt gennemarbejdet håndværk, hvor ens sanser kommer på en behagelig rejse i det musikalske. Albummet er som skabt til en varm sommeraften med kolde drinks, godt selskab og måske en smule (eller meget) kærlighed i luften. Det er næsten som, var man i Spanien eller andre eksotiske omgivelser for én aften, når man er i selskab med Khruangbin på Mordechai. Jeg vil i hvert fald anbefale Khruangbin og især Mordechai-albummet til alle dem, der savner lidt mere solskin og sensualitet i deres liv.