26 jun Jeuru giver mikrofonen over til alteregoet King Malik på ny single
Foto: Tue Blichfeldt
Den amerikanskfødte musiker Jeuru har for nyligt startet et nyt kapitel med singlen “Couldn’t Be”, og følger nu op med den dystre banger “King Malik”.
Jeuru er født og opvokset i New York, men har de sidste par år boet i Danmark, hvor han har blandt andet har arbejdet på sin musik. Senest har han sluppet den dragende single “Couldn’t Be”, der markerede et nyt kapitel for den talentfulde sanger. Det er et langt mere selvsikkert og insisterende udtryk, og den nye single “King Malik” forstærker kun denne karakterisering. Jeuru fortæller selv om singlen:
– Sangen “King Malik” er en manifestation af mit ego. Selvom man ofte siger, at man ikke bør prise sit ego, så følte jeg, at det at lave den her sang gav mit ego en stemme, og jeg fik mulighed for virkelig at forstå en helt anden side af mig selv, som jeg ellers ofte ignorerer, når jeg laver musik. Jeg ønskede at lave en sang, hvor jeg hyldede mig selv på en rå og ufiltreret måde. At skabe min egen verden, følge min egen vej og finde min egen unikke og autentiske stemme har givet mig følelsen af, at jeg regerer over mit eget kongerige. Så jeg kronede mig selv med denne sang.
Den ørehængende melodisering går lige i hjertet, og det er en rigtig følelsesstarter-sang, der sætter gang i gåsehuden på armene, på en rebelsk og vild måde. Vi er vilde med anti-jantelov-udspillet fra fremadstormende Jeuru, og glæder os til, at den tilhørende musikvideo dropper mandag den 29. juni. Giv indtil da singlen et lyt her: