26 jun Eivør annoncerer album til efteråret med singlen “Sleep on it”
Foto: Sigga Ella
Det kan være svært at tage velovervejede beslutninger i denne hektiske verden – men nogle gange kan det være med til at sætte beslutningen i et nyt lys, formidler Eivør på “Sleep on it”
Den færøske sanger og sangskriver Eivør udgiver i dag sit andet udspil i 2020. Ud over et enkelt nummer i starten af året er det er snart noget tid siden, vi har hørt nyt musik fra den erfarne kunstner. Sidste år udgav hun et live-album, men ellers har hun brugt tiden på at arbejde med musik i TV- og filmverden, hvor hun blandt andet har lavet musik til Game of Thrones. Men nu annoncerer hun med singlen “Sleep on it” et nyt album Segl, der er sat til at udkomme til efteråret. Om nummeret fortæller Eivør:
– Jeg skrev denne sang i en sen nattetime i min lejlighed i København for tre år siden. Jeg var fanget i et tankemylder og kunne ikke sove. Jeg stod derfor op, lavede en kop te, tændte et lys og begyndte at skrive et digt; “Too many riddles to crack….“
“Sleep on it” handler om de hurtige beslutninger man kan være nødsaget til at tage, og som ikke altid er de rigtige. Eivørs storslåede nordiske lyd kommer smukt til udtryk på nummeret, der med en blanding af gennemtrængende elektroniske instrumenter og akustiske elementer imponerer.
Er du også vild med Eivør, så har hun netop annonceret en Europa-turné, og lægger vejen forbi flere byer i Danmark blandt andet VEGA den 1. Oktober. Indtil videre må vi vente med “Sleep on it” herunder: