Det spirende talent Albert Heath deler ungdommeligt og dansabelt nummer

Foto: Stefan Kragh

I dag kan den blot 16 årige Albert Heath løfte sløret for sin tredje single til samlingen, og denne gang emmer nummeret af fest og farver.

Det unge talent Albert Heath har med sine blot to udgiver bevist, at han er kommet for at blive. Hans debutsingle “Stillezone” fra 2019 har allerede ramt næsten 300.000 streams på Spotify. Derudover har han også en single sammen med den fremadstormende danske artist Mangera, der hedder “Bli Til”, der også har ramt over 100.000 streams.

Nu er Albert Heath klar med endnu en vakseægte banger. Sangen hedder “Video” og er båret af en energisk pop-vibe, der handler om ung kærlighed. Den længselsfulde lyrik bliver understøttet af en uptempo produktion med hookede synths og fremaddrivende trommebeats. Om sangen fortæller Albert Heath:

Sangen handler om alle de grineren ting, man plejede at gøre sammen med sin eks, som bliver ved med at køre rundt i hovedet som en video. Egentlig ville man bare ønske, at man kunne “spole tilbage” og starte på en ny sammen med personen. Men det kan man ikke.

Du kan lytte til det lækre nye udspil “Video” fra Albert Heath lige her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com