24 jun Alex Metric er gået sammen med TCTS og Vök på dragende techno-single
Foto: PR
Den succesfulde producer og DJ Alex Metric har netop sluppet en stærk techno-single, som er blevet lavet i samarbejde med producer TCTS og duoen Vök.
Den London-baserede producer og DJ Alex Matric har for alvor slået igennem på den engelske club-scene med sin gennemførte og hårdtslående lyd. Hans musik bærer præg af disko, elektronika, techno og house, og der bliver eksperimenteret med alt derimellem. Nu er han aktuel med en ny single, der nok skal få de lukkede klubber til at ryste.
Det nye udspil “Undone” er blevet lavet i samarbejde med produceren TCTS, og er et vaskeægte hit, der på alle måder er en dragende og hypnotiserende oplevelse. På sangen har de to producere fået den islandske duo Vök med, hvor forsanger Margret for lov at pryde nummeret med sin smukke stemme. Om samarbejdet og det nye nummer fortæller Alex Metric:
– Jeg har altid set meget op til TCTS arbejde, så det var virkelig fedt at være i studiet med ham. Jeg tror at tracket er et perfekt møde i mellem vores lyd som producerer. Det er lidt min old-school analog synths, der møder moderne software synths. Da det begyndte at tage fart, begyndte jeg at overveje vokalen, og Vök havde kontaktet mig et par år tidligere. Vi gjorde et forsøg og det endte med at passe som smør i olie.
Du kan lytte til det nye udspil “Undone” af Alex Metric, TCTS og Vök lige her: