fbpx

WhoMadeWho-forsanger udgiver soloudgivelse på dansk

Foto: Dennis Morton

Ved siden af det dansevenlige og populære band WhoMadeWho, laver forsanger Tomas Høffding en hel anden slags musik. I dag debuterer han med sangen ”Kaster alt det jeg var ind i bålet”

De fleste kender nok Tomas Høffding som forsanger for det danseglade orkester WhoMadeWho, som med deres elektroniske uptempo-numre kan sætte gang i hver en fest. Men ved siden af har Tomas Høffding startet et soloprojekt på dansk, hvor det er en anden slags stemning, han vil have ud af det. Selv fortæller han:

– Jeg drømmer om, at de her sange er nogle folk vil høre i bilen, på løbeturen, i sofaen, mens de hænger ud med deres venner. Jeg glæder mig til at spille dem live i en helt anden setting end de kæmpe dansefester WhoMadeWho-koncerterne er. De er fantastiske, men jeg glæder mig til at turnere herhjemme og synge sange med tekster, som folk umiddelbart forstår – og forhåbentlig kan relatere til. 

I dag har han udgivet sin første single ”Kaster alt det jeg var ind i bålet”, hvor Tomas beviser, hvorfor dansk er et godt sprog at skrive på. Det lyriske univers i nummeret er umiddelbart men poetisk. Dette parret med en funky bas og lidt synth i baggrunden, har han skabt et dejligt nummer, som vi glæder os til at høre i weekenden.