fbpx

The Him og Robbie East har sammen med Sarah de Warren skabt et melankolsk dance-nummer

Foto: The Him // darryladelaar.com

Det kan godt være at det er onsdag, men et eller andet sted er der sikker en fest, der har brug for “Babylonia”.

The Him er en hollandsk dance-duo der laver houselydende hits. De er gået sammen med endnu en dance-producer og hollænder Robby East. Sammen har de med et sample af Ricky L og M:CK’s hit ”Born Again” lavet et helt nyt nummer. Om samarbejdet fortæller The Him:

Vi har altid elsket den originale version af “Born Again”, det var sådan et stort og klassisk club-track. At lave et remake af det var fedt! Det var fantastisk at samarbejde med Robby på tracket, da han er en meget talentfuld producer.

På nummeret har de fået den spirende dance-vokalist Sarah de Warren med om bord. Robby East fortæller:

– Jeg spurgte Sarah om at indspille linjen og legede så med det i et stykke tid, for at lave det til en anden version. På det tidspunkt snakkede The Him og jeg om at lave et collab. Jeg sendte med det samme ideen til “Babylonia” og de elskede det.

Det er svært at sidde stille til nummeret, og det skal nok sætte gang i weekendens fester, på trods af den ellers melankolske tekst om verdens tilstand og forfald. Lyt til “Babylonia” og se den vilde lyrikvideo herunder:

Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com