fbpx

Så er der gode nyheder til de koncertsultne: UHØRT Festival 2020 bliver afviklet til september

Foto: Luca Stereo // Anders Berg

Vi er enormt glade for den strålende nyhed om, at UHØRT Festvial 2020 i år bliver til en realitet.

På trods af en festival og koncert løs sommer, er der alligevel lys for enden af tunnelen. UHØRT Festival har nemlig netop annonceret, at de kommer til at afvikle deres festival i år. Dog bliver det hele rykket to uger senere hen end oprindeligt, og de nye datoer er den 3. – 5. september 2020. UHØRT Festival har mulighed for at byde 500 personer velkommen per dag, og derfor sælger de kun éndags-billetter i år. Billetterne sættes i salg fra på fredag, d. 26. juni, kl. 10.00.

Der er god grund til at have oprejst pande, nu hvor en af de fedeste festivaler for vækstlaget i Danmark bliver afviklet. Nogle af de mange forfærdelige konsekvenser som Covid-19 har bragt med sig er nemlig, at den danske musikbranche, og generelt de kunstneriske brancher i Danmark har været meget under pres, så vi er her på redaktionen utroligt glade for denne nyhed. Vi er spændte på at høre mere fra festivalen, når de løfter sløret for dette års program.

Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com