fbpx

Færøske Lea Kampmann er klar med dragende musikvideo til sangen “Higher”

Foto: PR

Tidligere på året udgav det spirende talent Lea Kampmann sangen “Higher”, der nu har fået en tilhørende musikvideo.

Den færøske artist Lea Kampmann debuterede tilbage i 2017 med sangen “Water”, der siden blev efterfulgt af EP’en Common Blue – også i 2017. Der gik yderligere to år før hun udgav sangen “Sail”. Hun har haft stor succes i Færøerne men gjorde for alvor indtryk på den danske musikscene med hendes seneste udgivelse, nemlig sangen “Higher”, der udkom i maj.

Nu er Lea Kampmann klar med en dragende musikvideo til sangen, og den viser et smukt og æstetisk udtryk. Videoen består af langsomme sort/hvide billeder, hvor man følger artisten selv. Lea Kampmann er oprindeligt opdraget med klassisk musik, hvilket man fornemmer i denne musikvideo. Om sangen fortæller hun:

Higher er en ærlig beskrivelse af den angst jeg oplevede, da jeg for første gang var i et længerevarende forhold. At være så tæt på én, at lære én så godt at kende og at lade en anden se alle sider i mig, gjorde mig utrolig sårbar, og meget bange for at miste. En angst der voksede sig større i takt med hvor meget opmærksomhed jeg gav den. Higher fortæller historien om angsten, der vokser og vokser. Om angsten, der er svær at standse igen.

Du kan høre sangen “Higher” og se den dertilhørende musikvideo, der netop er udkommet, her:

Tags: