fbpx

ELIS NOA sætter tempoet ned på “Hideaway”

Foto: Vilma Pflaum

ELIS NOA’s nyeste single er de gået all-in på det inderlige R&B-udtryk, og beviser at de også mestrer dette.

Her på redaktionen er vi vilde med den østrigske duo ELIS NOA. Med lækre numre som “Still Nothing (Goddamn)” og “NUDE” beviser de gang på gang, at de laver enormt lækkert pop. Stilmæssigt har de indtil videre udsendt en Robyn-vibe, som gjorde dem til en af vores tre bud på Robyn-fans nye musikalske crush.

Denne gang er de ude med en lidt anden lyd, som helt ærligt og inderligt smyger sig igennem øregangene. Det smukke nummer “Hideaway” er et klaverbaseret R&B-nummer, med bløde jazzede toner og en melankolsk fornemmelse der giver én en klump i halsen.

Til nummeret har de også indspillet en smuk livesession, hvor man får lov til at se, hvor talentfulde og dygtige instrumentalister ELIS NOA er. Se videoen herunder:

Tags:
Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com