fbpx

Danske FILIPPA er ude med en håbefuld sommersingle

Foto: Anna Sofie Hooge Sørensen

Der er spiret et helt nyt skud på den danske popstamme frem. Det er den dygtige musiker FILIPPA, der endnu en gang fortryller os med sommersinglen “Loverboy”.

Det kan virkelig noget, når en dyb kvindestemme får lov til at træde i forgrunden, og her sidder vokalen lige i skabet. Den dragende stemme tilhører den 25-årige københavnske musiker FILIPPA de Neergaard, der i dag er ude med hendes anden single, der har fået den søde titel “Loverboy”. Det er ikke kun titlen der er sweet. Nummert er ekstremt stemningsfuldt. Det er både et nummer, der bringer lette sommerfornemmelser, men på samme tid dykker det, med det tunge beat, ned i et dyb af længsel. Denne dualitet beskriver Filippa også selv, når hun her fortæller om nummeret:

Jeg skrev sangen i Los Angeles for flere år siden. Først for nyligt har jeg haft lyst til at hive den op ad skuffen og give den nyt liv. “Loverboy” er blevet til i den pulserende, festende storby, men den er i høj grad blevet et udtryk for at føle sig alene og uden fodfæste midt i mængden.

Med de håbefulde vibes og den pulserende elektroniske produktion, er denne singlen en god kandidat til soundtracket til din sommer – hvis du er til mere end oppustelige flamingoer og farverige drinks. Denne single byder nemlig på meget mere eftertænksomhed, og vi venter spændt på at høre meget mere fra den spirende musiker. Du kan her give “Loverboy” et lyt:

Tags: