fbpx

Carl Louis viser en ny side som solo-kunstner på “Portal to Happiness”

Foto: PR

“Portal to Happiness” er Carl Louis’ seneste single, der med en langt mere indie-funky vibe leder tankerne hen mod Tame Impala.

I 2014 gik nordmanden Carl Louis solo, efter at have været en del af EDM-duoen CLMD. Stilen blev lidt mindre dance, men stadig meget elektronisk. I dag har han udgivet singlen “Portal To Happiness”, som er nok hans mest organiske til dato. Om nummeret fortæller han:

”Portal to Happiness” handler om at være i øjeblikket. At tage til det sted inden i en selv, hvor tid ikke eksisterer. For mig er det både et glad og et sørgeligt sted på samme tid. Denne intense følelse er ”Portal to Happiness”.

“Portal to Happiness” indeholder stadig elektroniske elementer, men har en langt tungere indie-vibe. Med den lyse luftige vokal og den funky instrumenteringe har Carl Louis fat i noget nyt, som bevæger sig væk fra den klassiske dance, som ellers var hans varemærke i mange år – et lækkert nummer til en lækker weekend.

Tags:
Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com