fbpx

Her Songs er ude med ny single og annoncerer endnu en EP

Foto: Malthe Milthers

Her Songs, der består af Marie Dahlstrom, Dani Murcia, Emily C. Browning, The Naked Eye og Emmavie er netop aktuelle med “Lost A Little”.

Det internationale kvindelige kollektiv Her Songs består af fem kvinder boende i henholdsvist London, Brooklyn og Christchurch, men er originalt fra både Danmark, England, Colombia, New Zealand og Frankrig. De fandt sammen over instagram og endte med at mødes og lave EP’en Los Angeles der udkom i 2018. I 2019 samledes de igen, denne gang i Toronto og begyndte at lave EP’en Toronto Vol. 1. der blev udgivet i år. I denne uge har de fem kvinder udgivet singlen ”Lost A Little” og har annonceret EP-opfølgeren Toronto Vol. 2. 

Her Songs er drevet af at sætte fokus på kvindelige kunstnere og producerer og er musikalsk inspireret af artister som Solange, Rosalia og Erykah Badu. R&B-udtrykket høres let på den nye single ”Lost A Little”. Om nummeret fortæller de:

Efter at vi endelig blev genforenet i Toronto, følte vi os så refleksive i forhold til det fulde år der var gået siden Her Songs sammenslutningen i LA, og ”Lost A Little” blev det resume. Det var den første sang vi skrev på den første dag af Toronto-ugen. Vi udforskede kreative temaer og rejser og lyrikken beskriver hvordan vi mødes en gang om året, i en ny by, for at kreere med nye øjne og friske perspektiver. 

“Lost A Little” er et overdrevent lækkert nummer, med brede korarrangementer, jazzet guitar og et dejligt budskab. Det er svært ikke at holde af Her Songs, og “Lost A Little”. Lyt til nummeret herunder:

Tags:
Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com