fbpx

Nordiske Hits // Uge 25

Foto: Artigeardit // Angela Djekic

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Artigeardit – “Den Værste” 

Den utroligt succesfulde hiphop-artist Artigeardit har de seneste år for alvor slået igennem på den danske musikscene med sit lækre flow og sine ærlige rim. Hans seneste album Idiot, der udkom tidligere på året, fik bestemt også stor succes, og nu har han netop sluppet en opfølger på det anmelderroste album. Den nye single fra Artigeardit hedder “Den Værste”, og med et tilbagelænet beat og et selvironisk tekstunivers formår han endnu en gang at imponere. Han viser her sin unikke styrke som historiefortæller, og med en god håndfuld sindsro leverer han en utrolig spændende og ærligt lyrik, som vi er helt pjattede med. Er man vild med Artigeardit og hans sprøde flow, vil man bestemt ikke blive skuffet over sangen “Den Værste”.

Leia – “I Won’t Cry”

Vi skal en tur til Sverige, hvor man her kan finde det unge pop-håb Leia, der med sine blot 15 år allerede har samlet lidt over tre millioner streams på Spotify. Især hendes debutsingle “If I Ruled The World” fra 2019 har fået stor succes, og tidligere på året udgav hun sangen “Say It Ain’t So” i samarbejde med den svenske pop-sensation Bishara. Nu er hun klar med endnu en banger til samlingen. Hendes nye udspil hedder “I Won’t Cry”, og som teksten måske antyder, er det et pop-nummer spækket med sprøde melodier, en utrolig smuk og fejlfri vokal, og det hele er pakket ind i en smuk ballade-produktion der går lige i hjertet. Der er god grund til at tjekke det unge stjerneskud Leia ud!

Nea – “Drunk Enough To”

Vi bliver i Sverige, hvor Nea, med det borgerlige navn Linnea Södahl, har taget pop-scenen med storm efter debutsinglen “Some Say” fra 2019. Efterfølgende har hun udgivet en række brandvarme singler, og hun har netop løftet sløret for sin første EP der har samme navn som debutsinglen. Intronummret “Drunk Enough To” er, som meget af hendes andet musik, en vaske ægte pop banger, der med dansable rytmer og en stærk lyrik gør os helt bløde i knæene. Med over 150 millioner streams er der ingen tvivl om at den svenske stjerne har en solid fremtid foran sig. Hun har også samarbejdet med artister som Zara Larsson, Maggie Lindemann, Tinie Tempah, og mange flere, hvor hun har ageret sangskriver. Man kan med god samvittighed godt skrue helt op for volumen på Neas nye sang “Drunk Enough To”.

Ellers Tilføjet:

ARY – “Oh My God”
Big Mess – “Frog or Fraud”
Cipa – “Kærligheden Brænder”
Diamond Is Forever – “Eternity”
DJØN – “Sad”
Dusin – “Bytte Drømme”
Ellis May – “Ghost”
Frida Blomberg – “Still Right Here”
Ivo Lima – “Mean to make it even”
Kristian Grostad – “Feels Lighter”
Lotte – “Belong”
MAWIC – “Modløs Nærmest Lykkelig”
Mercedess – “Godess”
NAYAD – “Don’t Be mad if i dont come along”
Oscar Enestad – “Sorger”
Paper Dog – “Birds”
Q. Marzi – “Hasta La Vista”
Rhys – “Better Break My Heart”
Strange Hellos – “Whispers In The Night”
The Northern Belle – “Late Bloomer”
Two Year Vacation – “Tied Up”
Ulrikke – “What Would You Do for Love”

Følg playlisten her: