fbpx

Folly Group udgiver unik opfølger til deres debutsingle

Foto: Holly Whitaker

På deres nye single “Fewer Closer Friends” lukker Folly Group os endnu engang ind i deres fængende og post-punkede univers.

Folly Group er navnet på et London baseret kollektiv, der for første gang gav lyd fra sig med singlen “Butt No Rifle” tilbage i januar. Her blev vi præsenteret for bandets wacky (i ordets mest postive forstand) og unikke univers, som bandet nu endelig har åbnet op for igen på deres nye single “Fewer Closer Friends”.

Sangen består af en finurlig synthfigur, der bliver akkompagneret af en støjende guitar, der lyder som noget, man kunne have fundet på black midis debutalbum. Med en brummende bas og et solidt beat skaber sangens instrumentering et smukt kontrolleret kaos, som bliver yderligere fremhævet af en excentrisk, nærmest spoken-word agtig, vokalpræstation.

Til at understrege sangens unikke udtryk har bandet skabt en musikvideo, der med et mystisk og lettere psykedelisk udtryk understreger dette kaos perfekt. Om sangen siger gruppen selv:

“Fewer Closer Friends” handler om at give slip på, hvordan man bliver opfattet af andre. Det er et form for manisk råd til ens tidligere selv, som forklarer: “Du kan ikke styre andres opfattelse, så spild ikke tid på det. Det er ikke for at undgå fiasko, men for at bekæmpe naivitet”

Se den medrivende musikvideo herunder:

Tags:
Anders Pedholt Toftgaard-Hansen
Anderstoftgaard@bandsoftomorrow.com