fbpx

Ugens Upcoming: Two Year Vacation

Foto: Sebastian Kok Van Toorop

Denne uges upcoming er den svenske kvintet Two Year Vacation, der er aktuel med EP’en ‘Bedroom Rock‘.

I fredags udgav Two Year Vacation EP’en Bedroom Rock, som er på vores liste over ugens vigtigste albumudgivelser. Vi havde allerede fået nogle dejlige smagsprøver fra den korte udgivelse med “Dont Know Anybody Else” og “Never Been To Paris“, som også fik sig en humoristisk musikvideo, hvor man kunne se de fem gutter i fuld vigør. Det svenske band har været i gang i godt fem år, og har snart en en del udgivelser i bagagen. Deres sukkersøde indierock er perfekt til sommeren strabadser. På denne fantastiske solskinsdag har vi æren af at have Two Year Vacation som denne uges upcoming, hvor vi har stillet dem 10 spørgsmål, så vi kan lære dem lidt bedre at kende.

Hvem er Two Year Vacation?

– Vi er fem gutter fra Gøteborg, Sverige. Maz Hessman (keys), David Furbacken (trommer), Johan Magnussen (guitar), György Barocsai (bas) og Anton Tuvesson (guitar, vokal). 

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

– Det er en blanding af alt vi kan lide og stræber efter at blive. Vi er blevet sammenlignet med bands som MGMT og ABBA, men vi er for generte til at være enige. 

Hvordan startede I?

– Lang historie kort. György er en musikproducer og vi mødte ham, da vi indspillede med vores forskellige bands på det tidspunkt. Max og György havde allerede lavet nogle sange under navnet Two Year Vacation sammen med mig (Anton), David og Johan sluttede sig til senere i 2015. 

Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

– Heldigvis er alle medlemmer af bandet fantatiske sangskrivere. Så normalt starter vi med en nøgen idé og bygger det op til perfektion, før vi tager det i studiet. Lyrikken kommer til sidst, fordi jeg er en lazy ass. 

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

– Peter Bjorn og John var en stor indflydelse i vores første år. Tak PBJ!

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

– Et lokalt band kaldet Terra. De udgav deres andet album tidligere i år. Det er fedt! 

Hvad er I i gang med lige nu? (på musikfronten)

– Vi prøver at forblive positive, selvom alle vores shows er blevet aflyst. Vores eneste mulighed er at blive ved med at lave musik. Det er altid godt at have en sang klar til udgivelse. Og så har vi udgivet vores nye EP og arbejder på fremtidige planer!

Hvad er drømmen?

– Blive ved med at blive ved, udgive mere musik, udtrykke os selv og være ærlige i vores musik. 

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– ”The Way I Was before” er stadig en af vores favoritter. Den er ligefrem, nem at lytte til, nem at holde af. Det er en god blanding af alt vi har lavet indtil videre. 

Hvis jeres musik var en drink, hvilken ville den så være?

Mimosa: Appelsinjuice + bobler.