fbpx

SLOW AMMO inviterer dig ind i sit dystre og eksperimentrende univers på singlen “Evolution”

Foto: Ida Grøn

I fredags kunne man for første gang høre SLOW AMMOs single “Evolution”, der også har fået en tilhørende musikvideo.

Den danske sanger, sangskriver og producer Katrine Villadsen, der laver musik under kunstnernavnet SLOW AMMO, udgav i fredags singlen “Evolution”, der viser et stærkt og anderledes elektronisk udtryk. Udover den nye single, har Katrine Villadsen også en baggrund inde for den kunstneriske branche. Hun har længe gjort sig bemærket for sine eksperimenterende og dragende soundscapes til blandt andet teatre, gallerier og museer.

Sangen “Evolution” handler om en længsel efter at forstå, hvordan verden hænger sammen, og temaer som eskapisme og eksistentialisme står i front både i musikken og i teksten. Selv fortæller SLOW AMMO:

Det giver et sug i maven at tage med ud blandt stjernerne, ned på bunden af havet eller tilbage i tiden. Især når man har brug for en pause fra sig selv.

Sammen med den nye single har SLOW AMMO også udgivet en smuk musikvideo, der er lavet i samarbejde med den visuelle kunstner AWAY, med det borgerlige navn Mai Staunsager. Du kan lytte til sangen og se musikvideoen herunder:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com