fbpx

PREMIERE: Den energiske duo I Am Karate er ude med en musikvideo til singlen “River” der drypper af power og autenticitet

Foto: Love Street Music

Den fremadstormende og albumaktuelle popduo, I Am Karate, vil ikke blot mætte os med power-popsange. Nu er musikerne ude med en musikvideo til singlen “River”, der drypper af power og autenticitet .

Bag I Am Karate står svenskerne Marta Pettersson og Erika Ahlström, der begge er producere og sangskrivere i verdensklasse. De udgav deres debutalbum Sad People Laughing i maj, der er en samling skarptskåret skandinaviske elektroniske popsange med livlige detaljer. Blandt pladens ti personlige numre findes nummeret “River”, hvortil vi nu kan præsentere premieren på musikvideoen.

I videoen ses musikernes engeriske indlevelse, og selvsikkerheden stråler ud af dem. Med saftige effekter bliver der sat fokus på den fine tekst. Nummeret handler om at gå all-in på kærligheden og lade sig selv falde i med begge ben. Om at man vil være der for den anden lige meget hvad – hvis altså følelserne er gengældt. Det meget personlige men samtidige relaterbare budskab er sat op på et yderst dansevenligt og energisk beat. De to musikers vokaler, der er som skabt for hinanden, bærer nummeret fremad. Og fremad går det for den svenske duo. Med de mange stærke udgivelser bag sig er der kun en vej for kunstnerne, og det er frem.

Du kan her se premieren på musikvideoen til nummeret “River” af I Am Karate:

Tags:
Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com