fbpx

Få dit festival-fix fra toppen af Operahuset i København når livestream-festivalen Covidhagen går i luften

Foto: Alexander Oscar // Elisabeth Eibye

I en tid, hvor musik fra yndlingskunstnerne hovedsageligt består af streams og musikvideoer, er det dejligt med de mange virtuelle og alternative initiativer, der kan bidrage til en live-følelse. På fredag den. 12. juni vil du kunne få dit festivalfix, når Covidhagen Festival lader tonerne strømme fra taget af Det Kongelige Teaters Operahus i København direkte ud af din skærm derhjemme.

Sommerens festivaler er aflyst, men det forhindre ikke nogle ildsjæle i at brede musikken og festivalstemningen ud til det danske folk. Covidhagen Festival er en 24 timers livestream-festival, der vil sætte fokus på musikbranchens udfordringer under og i kølvandet på Covid19-pandemien.

På fredag den 12. juni fra kl. 14.00 til samme tidspunkt næste dag vil en række artister, etablerede såvel som upcoming, give koncerter i alt fra 15 minutter til 45 minutters varighed.

Lineuppet, der er blevet løftet sløret for lidt efter lidt, tæller allerede en hel del danske kunstnere. Heriblandt store danske DJ’s og producere som Faustix, TooManyLeftHands, HEDEGAARD, ZOOKEEPERS, Svenstrup & Vendelboe, Fabian Mazur. Er du mere til party-pop med krudt i røven, så kan du glæde dig til artister som Bro, Niklas, Nonsens og Vild $mith. Der vil også være pop, der kan gøre dig blød i knæene fra Ericka Jane, Alexander Oscar, Daniel Schultz og Milbo, samt hyggelig fællessang og samlende toner fra Shu-bi or not Shu-bi, zididada og Christian Børs. Med tung bas, skarpe bars og hårdtslående rytmer vil NAVID, RH, Sandra Hussein, Lucy Love, Yakuza og ikke mindst vil dancehall sensationen Klumben og Raske Penge også indtage taget.

Det og meget mere er på plakaten til Covidhagen. Der vil altså være lidt til enhver smag og alder, når festivalen løber af stablen på fredag.

Alle kunstnerne er gået med til at spille uden at modtage løn, og hele arrangementet er non-profit. Hovedformålet med festivalen er at skabe opmærksomhed omkring den hårdt presset musikbranche og hele underholdningsindustrien, der lider under forsamlingsforbuddet forsaget af Corona-pandemien.

Så tag højtalerne og vennerne med ud i haven, knap en kold bajselademad op og tune ind når Covidhagen Festival går i luften og spiller sommernatten varm helt til den lyse morgen. Festivalen kan streames her.

Det foreløbige line-up til Covidhagen Festival:

Faustix
Shu-bi or not Shu-bi
TooManyLeftHands // TMLH
NAVID
Klumben & Raske Penge
Bro
RH
Sandra Hussein
Christian Brøns
Niklas
HEDEGAARD
Fabian Mazur
Nonsens
Vild $mith
ZOOKEEPERS
YephaYepha
Alexander Oscar
Adrenalize
Electrick Village
8Ball
Svenstrup & Vendelboe
Refuzion
Daniel Schulz
Pelle Peter Jencel
Lucy Love
Yakuza
JAMES SAMPSON
Baime
Zididada
Few Wolves
Ericka Jane
Milbo