fbpx

KOPS slår endnu en gang kegler med rørende single

Foto: Jacob Carbuhn

Den fremadstormende pop-artist KOPS har imponeret os utallige gange, og nu er han klar med en ny single der ikke gør nogen undtagelse.

Der kan efterhånden ikke være nogen tvivl om at Oskar Kops Kronback, der laver musik under kunstnernavnet KOPS, har taget den danske popscene med storm. Hans gennemførte dansable hits har sikret ham over otte millioner streams på Spotify, og gør ham altså til et af danmarks mest lovende popsangere.

Med hits som “Salvation” og “Loved One” har han formået at nå til tops på de danske hitlister, og har da også været nomineret til en Gaffapris. Han har derudover gæstet store festivaler som blandt andet SPOT, by:Larm, Musik i Lejet og Smukfest. Især på Roskilde Festival 2019 fik han virkelig bevist sit værd.

I starten af marts 2020 udgav han sin første EP Artwork I/II, og nu er han klar med første udspil til den næste EP Artwork ll/ll, der er sat til at udkomme i efteråret 2020. Sangen hedder ”I Do The Best I Can”, og handler om ikke at føle sig god nok. Men som KOPS jo gør det bedst, formår han at skabe en perfekt blanding af den sentimentale handling og de lækre og tunge dansable beats. Selv fortæller han om nummeret:

”I Do The Best I Can” er en sang, der handler om at føle sig utilstrækkelig, og frygten for, at ens absolut bedste aldrig bliver godt nok. Jeg får det sådan på grund af mange ting og den følelse kan komme fra alt – min kæreste, min familie, mit hold og mig selv.

Lyt til det nye udspil “I Do The Best I Can” fra KOPS her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com