fbpx
Koncertanbefaling uge 33

IVA slipper i dag tilbagelænet popsang, der handler om, at man ikke altid kan stole på sine egne tanker

Foto: Anna Kabana

Den spirende artist IVA har blot to singler i bagkataloget og i dag er hun klar med den tredje, der bliver båret af en energisk og tilbagelænet pop-vibe.

Den 25-årige sanger og sangskrive IVA debuterede med singlen “Motionless” i 2019, og udgav sit andet udspil “I Wish” tidligere på året. Nu er hun klar med sit tredje udspil. Sangen hedder “Trust”, og er en gennemført popsang, der handler om, at man ikke altid skal stole på sine egne tanker og hvordan det kan være nemt at komme til at overfortolke eller danne sin egen virkelighed. Den ærlige tekst bliver understøttet af en catchy melodi, der emmer af attitude og et stærkt feminint udtryk. Selv fortæller IVA:

Jeg skriver sange om det virkelige liv og ikke mindst, hvad jeg går rundt og bakser med oppe i hovedet i løbet af en dag. Min nye single “Trust” handler om, at man ikke altid kan stole på sine egne tanker – det er nemt at komme til at overfortolke eller danne sin egen virkelighed. Vi gør det hele tiden og det kan ende med at spænde ben for en.

Derudover er IVA også klar med en selfie-musikvideo, hvor hun leger
med forskellige looks og filtre, og den er blevet filmet på forskellige udendørs-lokationer i København og i hendes egen lejlighed. Hør den nye single “Trust” og se DIY-musikvideoen her:

Tags: