fbpx

FORPREMIERE: Fjer er ude med en attitudespækket musikvideo

Foto: uglydugly

Den danske selvproducerende musiker, Fjer, har blæst os omkuld med sin hårdtslående elektropop/R&B. Sidst var det med singlen “First Place”, og vi er rigtig glade for idag at kunne afholde forpremiere på musikvideoen dertil.

Da singlen “Frist Place” udkom i april måned, havde vi sangen med på vores playliste “Ugens Uimodståelige” – og dette med god grund. Med benhård attitude og ekstrem sassyness fik Fjer vist, hvor skabet skal stå. Sangen, der er domineret af et tungt beat samt Fjers fyldige vokal, er et passende track til at øve sig i at sige nej og stå op for sig selv. Singlen har senere fået en akustisk version, der selvom den er nedpillet, stadig er spækket med attitude, der bruser ud af Fjers store stemme.

Det var dermed en mere edgy side af den spirende danske musiker, vi så med singleudgivelsen. Nu har tracket fået en musikvideo, der ligeledes viser Fjers viljestærke attitude.      

Videoen er både forførende og sexet, samtidig med at dens budskab står soleklart. Musikvideoen er filmet under karantænen, og den består derfor af kreative klip fra en lejlighed og brug af online kommunikation til at udspille handlingen.

Du kan herunder se den endnu uudgivede musikvideo til singlen “First Place”:

Tags: