fbpx

Fynske Deerborn er ude med årets tredje single

Foto: Katinka Bjerregaard

Danske Deerborn er ude med endnu en single, der præger deres aktive 2020.

Der er lagt et solidt fundament i den nye single “Figured Out” fra fynske Deerborn. Singlen er den tredje i rækken, der er udkommet siden årsskiftet. Hvor de to tidligere udgivelser er relativt forskellige, finder det nye nummer et udtryk midt imellem. Der er fokus på den klassiske rock, mixet med forskellige særpræg fra bandet, som understreger deres instrumentale sikkerhed. Forsangeren i Deerborn udtaler om sangen:

– “Figured Out” handler om noget, de fleste nok kan relatere til. Det her med at uanset hvor hurtigt man løber, og hvor meget man prøver at nå, så løber tiden hurtigere, og inden man ser sig om, bliver dage til uger og uger til år. Det er med at få det meste ud af sine dage og sørge for at række ud efter det eller dem, som betyder noget.

De nye singler følger op på bandets debutværk Crash and Burn, der fik fire stjerner af vores anmelder tilbage i 2016. Vi glæder os til at høre mere fra det frembrusende fynske band.

Tags:
Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com