25 maj Ugens Upcoming: Cousin

Foto: Andreas Bøcher

Denne uges upcoming er den danske indiepop-gruppe Cousin, der med deres tunge sub-bas og distortede guitarer er værd at holde øje med.

I fredags slap indie pop-kvartetten Cousin deres debut-EP, Your Models Are to Blame for Your Love, som blandt andet indeholder singlerne Spare og Heart Dream, som i den grad er nogle energiske numre med mørke undertoner og massere af lyrisk talent. De fire bandmedlemmer mødes i en helt unik lyd, og deres udspil emmer af eftertænksomhed og nørderier, hvilket også kommer til udtryk i vores interview med dem, i forbindelse med, at de idag er vores ugens upcoming. Lær Cousin bedre at kende med vores spørgsmål til dem her:

Hvem er Cousin?

– Inderst inde er vi nok bare en flok følsomme drengerøve. Vi elsker at mosle, se b-film og lave musik. Når vi laver musik, så bruger vi det til at sætte ord og lyde på de ting, der optager os. Musikken, vi laver, er først og fremmest popmusik. Når det så er sagt, så er det ofte farvet af indie-elementer og elektroniske virkemidler. Vi bestræber os på, at sangene aldrig bliver gemene, men at vi udfordrer, hvad man kan forvente af en popsang. 

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

– Vores lyd har i virkeligheden været rimelig omskiftelig. Synthesizers, masser af rumklang og falsetstemmer har altid været en kernelyd, som vi har dyrket (hvilket man kan høre på nogle af vores første udgivelser), men efterhånden er vi også begyndt at arbejde hen imod det tørre, aggressive og til tider elektroniske. På vores EP, Your Models Are To Blame For Your Love, er nogle af sangene mere drevet af distortet guitar og trommemaskiner og er nok også ret mørke i deres lyd. Vi prøver at eksperimentere en del med vores lydbillede, sådan at det bliver holdt interessant, samtidig med, at det stadig er en god popsang.

Hvordan startede I?

Forsanger Mikkel fortæller:

– Jeg var begyndt at skrive skitser, som slet ikke passede ind i de musikalske projekter, jeg havde på det tidspunkt. Jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville kunne lade alle de skitser dø hen som underlige optagelser på min telefon. Jeg vidste derfor, at jeg skulle samle et hold, som kunne give liv til de skitser. Det fungerede så i øvrigt som en glimrende undskyldning for at se mine virkelig gode venner Victor (guitar, red.) og Laurits (trommer, red.) noget mere, og så manglede vi jo egentlig kun en bassist. Ud fra perifere venskaber, fik vi hevet fat i Jakob (bas), og satte en første øver op i en skramlet kælder. På dén første øver klikkede alt bare, og da vi gik derfra, havde vi så godt som skrevet den første sang færdig, ‘These Walls’, som endte med at være det første, vi viste til omverdenen.

Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når I skriver musik?

Bassist Jakob Wang fortæller:

– I starten var Mikkel primus motor på det meste, hvad angik sangskrivningen, men i takt med, at vi lærte hinanden at kende på både et musikalsk og personligt plan, blev det til en mere organisk proces. Fremgangsmåden har som regel været, at én af os har en idé til nogle akkorder, et brudstykke af et omkvæd eller en interessant lyd, som vi så piller fra hinanden og bygger op igen i fællesskab. Og tit kan det godt tage lang tid for en sang at finde sig til rette. F.eks. er numrene ‘Spare’ og ‘Epilogue’ fra EP’en virkelig nogle gamle sager, som vi har haft gennem et hav af forskellige udtryk, og nu er de så til sidst landet et sted, hvor vi alle er tilfredse. I virkeligheden er det nok et forsøg på at lytte til, hvor sangene gerne vil hen og ikke så meget, hvor vi gerne vil hen med dem. Det bliver tit det naturligste resultat, og når man efter flere års arbejde på én sang endelig rammer den rigtige vibe, er det bare den vildeste eufori!

Guitarist Victor fortæller:

– Vi er ikke et band som skriver en masse numre og så skrotter halvdelen. Det burde vi måske. Det ender altid med, at vi bliver meget glade for vores numre, og ikke kan slippe dem. Det gælder også dem, som vi ikke helt kan få på plads. Der er flere numre, som vi har lavet mange versioner af og arbejdet på i løbet af flere år. Det er en forarbejdningsproces, som aldrig helt stopper.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

Trommeslager Laurits Holm fortæller:

– Jeg tror at vi er inspireret af ret forskellige musikere. Det skifter meget hele tiden, men jeg ved, at vi alle er ret store beundrere af Mew, og generelt 00’ernes indie pop og rock. Der er helt sikkert også sket en forandring i vores lyd med arbejdet af vores EP. Vi har blandt andet nørdet rigtig meget med synthesizers og trommemaskiner, hvilket nok kommer af, at flere af os har været meget inspirerede af Radiohead, og generelt alt hvad Thom Yorke har været i nærheden af.

Jakob tilføjer:

– Vi er også utrolig glade for Lowly. Det er en vanvittig stor inspiration at lytte til deres universer, fordi de bryder med så mange musikalske konventioner, og alligevel formår de at ramme et relativt bredspektret publikum. Det har vi alle haft enorm optur over!

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

Laurits fortæller:

– Hvis vi lader som om at Spotify er en pladespiller (da jeg faktisk ikke engang ejer en pladespiller), så er der for tiden rigtig meget af Damon Albarns “mindre” projekter som Rocket Juice & The Moon og The Good, The Bad & the Queen på pladespilleren. Derudover har jeg lyttet rigtig meget til Warren Zevon på det seneste, alt sammen virkelig anbefalelsesværdigt. Men faktisk var mit seneste rigtige pladekøb Rumors af Fleetwood Mac, kæmpe plade!

Victor tilføjer:

– Jeg var til releasekoncert på det århusianske band Astronaut’s udgivelse “Silence One”. Det var ikke et band, jeg kendte før koncerten, men jeg blev helt forelsket i deres univers. Jeg har det med at forelske mig i en kunstner og så skamlytte det i en periode. Den periode er jeg stadigvæk i med Astronaut. Der er meget få udgivelser, hvor jeg tænker, at der ikke kunne ændres en tone. Alt er ligesom bare rigtigt, og føles som om at det ikke kunne have været anderledes. Sådan har jeg det med Astronaut’s “Silence One”.

Hvad er I igang med lige nu? (på musikfronten)

– Først og fremmest er vi igang med at gøre klar til at komme ud og spille igen. Det er over et år siden, at vi spillede vores sidste koncert. Selvom vi nu udgiver vores debut EP, så virker det nærmest som at være vores reunion-EP. Vi var rimelig sikre på, at vi ville stoppe, indtil vi indså, at koste hvad det koste vil, så skulle vi lave en EP sammen. Lige nu lever vi bare højt på gnisten af at være sammen igen og spille musik. Men vi ser også fremad i øjeblikket. Vi er i gang med at skrive materiale til, hvad der forhåbentlig bliver vores debut-album. Vi håber virkelig på, at vi kan komme i studiet igen i slutningen af 2020, men lige nu er det stadig bare en drøm for os. Vi glæder os også virkelig meget til at lade vores debut EP leve lidt, og forhåbentlig vil det munde ud i nogle koncerter over sommeren. 

Hvad er drømmen?

– Drømmen er jo altid en tricky størrelse. Vi har nok hver vores individuelle bud på, hvad vi gerne vil med musikken, men fælles står målet om at røre andre mennesker med det, vi laver. Noget af det fedeste ved at spille musik er, at man kan give sig selv et outlet til ens følelser, og putte små hemmeligheder ind i musikken og teksten, og at der så er nogen, der dykker et ekstra lag ned i musikken og graver hemmelighederne frem. Og så skal vi da ikke lægge skjul på, at det også ville være kæmpestort en dag at få lov at spille på Roskilde Festival!

Hvis i kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– Så skulle det nok være ‘Spare’. Det er en sang vi har kæmpet med i utrolig lang tid, og som har været igennem vildt mange musikalske universer. Vi synes virkelig, at vi har fået noget ret specielt ud af den sang.

Hvis jeres musik var en drink, hvilken ville den så være? 

2 CL JÄGERMEISTER

1 CL PISANG AMBON

8 CL COLA