Svenske Virgin Miri er klar med attituderig break-up sang

Foto: Natasha Uljanic

På denne lille-fredag kan Virgin Miri løfte sløret for sin nye popbanger, der med sikkerhed vil få dig til at savne fest og farver i denne tid.

Den svenske artist Virgin Miri debuterede tilbage i 2019 med sangen “Favorite Flavor”, efterfulgt af hendes to pophits “Boy Story” og “Soda Stream”. Hendes udtryk er edgy og attituderigt og emmer af ægte girlpower. Nu er hun klar med den fjerde single i rækken, som også er hendes første i 2020. Sangen hedder “Bubblegum”, og har på samme måde som de andre sange, et stærkt og farverigt udtryk, der på trods af sit popped og optimistiske udtryk gemmer på en mere ærlig handling. Den handler nemlig om ikke at kunne komme over et break-up, og hvordan man drikker sorgerne væk. Selv fortæller hun:

Sangen handler om, når man har fået sit hjerte knust, og man lader som om at alt er fint, men i virkeligheden er man ved at dø inden i.

Sangen er Virgin Miris sidste single i rækken, inden hendes debut-EP lander på gaden senere på måneden. Du kan lytte til sangen “Bubblegum” her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com