29 maj Rapperen Mangera åbner “Op”
Foto: Universal Music Group
Den spirende rapper Mangera er ude med en ny brandvarm single, der udnerstreger hans flair for de amerikanske musiktendenser.
Den danske rapper Mangera har med sine blot 18 år allerede foden godt indenfor i musikbranchen, og idag har det unge talent sluppet sin anden single til dato, nemlig “Op”. Nummeret er skrevet og produceret i samarbejde med vennen og rapperen K-Phax, der har haft en del succes på den danske musikscene med sit take på soundcloudrappen. De to fyre fik bikset det energiske nummer “Op” sammen, en dag i studiet, og Mangera fortæller om handlingen:
– “Op” handler om at have det dårligt med personlige udfordringer og ikke at have lyst til at åbne sig op for andre. Hooket: “Håber at jeg vågner op” handler både om at vågne op fra alle de mareridt og destruktive tanker jeg har, og om at jeg håber jeg bliver bedre til at åbne op.
Der er fart over fæltet i det dystre nummer, hvor Mangeras karakteristiske vokal trænger stærkt igennem, mens de mørke undertoner giver gåsehud. Vi er spændte på hvad næste udspil bliver.
Du kan høre nummeret “Op” herunder: