01 maj Hanfidel er klar med en lækker R&B single, der emmer af melankoli
Foto: Anna Kabana
Den danske artist Hanfidel kan i dag løfte sløret for sin tredje single i rækken, og den er oven i købet det første udspil fra hans kommende EP.
Sanger og guitaristen Kasper Hanfidel, der laver musik under sit efternavn Hanfidel, debuterede tilbage i 2018 med sangen “Brother”, og senere samme år udgav han andensinglen “Sick Kind of Blue”. Siden da har han ikke udgivet noget før i dag, hvor han heldigvis er klar med en ny single. Sangen hedder “Moonride”.
Sangen viser en lækker blanding af pop, blues og R&B, med hans lækre og støvet stemme i front. Med den syngende rap leverer han et melankolsk udtryk, der er båret af en dagbogsagtig poesi. Sangen handler om knust kærlighed og store følelser, hvilket er en forsmag på, hvad den kommende EP kommer til at kredse om.
Hanfidel er klar med den kommende EP i starten af juni, men indtil da kan man varme sig på den nye single “Moonride”: