Eventyrligt og organisk electronica fra Klang

Foto: Peter Drastrup

Den danske producer Nicolaj Lank der går under kunstnernavner Klang er netop ude med en ny single.

Den nye single fra Klang hedder “Blood”, og som blod i årene strømmer de livlige og organiske toner sammen med de elektroniske beat, der tilsammen former hele kroppen af det instrumentale nummer. Det er en blanding af dunkende klubmusik og svævende lydlandskaber, der er Klangs take på den progressive electronica genre. Der bliver samplet på livet løs i Klangs musikalske univers. Her bliver der brugt alt fra soul samples til guitar riffs, som bliver klippet sammen til at udgøre musikerens legende udtryk. Den nye single er ingen undtagelse. Efter en blid start udvikler singlen sig til et chill lo-fi nummer med et klubbeat kørende i bagtæppet. Det er altså et lille ambient univers og en god introduktion til en instrumental artist som er værd at tjekke ud. Du kan her høre musikerens seneste single “Blood:

Tags:
Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com