20 maj Den malaysiske queer-popkomet Alextbh er ude med en ny intim single
Foto: Raisa Azzam
Popstjernen Alextbh fra Malaysia er klar til at indtage Europa. Med en ny ultra skarp og mørk pop/R&B-single ude er der ingen vej tilbage.
I fredags udkom singlen “Between” fra den fremadstormende artist Alextbh, der har fundet sin egen opskrift på stærke R&B-vibende pophits. Siden vi skrev om musikeren tilbage i december, i forbindelse med udgivelsen af den bløde melodiøse single “Superstore”, er det kun gået fremad for den spirende artist. Der er ingen tvivl om, at Alextbh har vind i sejlene med over 50 milioner streams globalt på sine singler. Nu er der en ny single ude til at kumulere endnu mere succes. Dette nummer er taget fra kunstnerens kommende debut EP, som er sat til, at skulle udkomme allerede den 12. juni. Om nummeret og det at sætte sang på intime øjeblikke siger Alextbh følgende:
– Jeg ville se, hvor komfortabel jeg kunne være med min seksualitet i min sangskrivning. Det føles styrkende at skrive noget eksplicit om en fysisk kontekst, og det er noget, jeg burde udforske oftere. Queer kroppe er menneskelige kroppe, og der er ikke noget galt i at prøve at ramme det intime øjeblik og fremvise det i musikken.
For kunstneren, der åbent er en del af queermiljøet, er musikken en måde på at frembringe en samfundsændring i det konservative samfund i Malaysia, der ikke er åbne overfor queermiljøet. Alextbh er en musiker med en mission, og vi kommer helt sikkert til at høre meget mere fra pop-kometen i fremtiden.
Lyt til “Between” fra Alextbh her: