Danske Timur åbner op for et længselsfuldt univers på sin nye single

Foto: Winnie Synia

Den danske artist Timur har netop sluppet sin første single siden 2018. Sangen hedder “Er Det Slut”, og er en stærk og melankolsk sang.

Vi skal helt tilbage til 2013, hvor den danske artist Timur udgav debut-EP’en Introspekt, der sidenhen er blevet efterfulgt af EP’en Fuldmåne fra 2015, og den seneste EP Spøgelseshistorier & Følelesporno fra 2016. Nu er han klar med den første single siden hans seneste udspil “Vi Går Nu” fra 2018. 

I fredags var han nemlig klar med sangen “Er Det Slut”, som er et lækkert nummer, der er båret af et skarpt hiphop-beat, varme synths og melankolske undertoner i hans syngende rap-vokal. Han leverer en poetisk tekst, der giver et indblik i hans inderlige og længselsfulde univers. Derudover møder man undervejs i sangen en lækker saxofon, der lige spicer nummeret lidt ekstra op.

Er du også til melankolsk dansksproget hiphop, så vil Timur og hans nye single “Er Det Slut” helt sikkert være noget for din smag. Tjek den ud her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com