12 maj Carlxabel er ude med den stærke andensingle “Passionate”
Foto: PR
Den unge spirende danske artist Carlxabel er endelig ude med sit andet udspil, efter at have brugt et års tid i studiet på at finpudse lyden.
Det er efterhånden over et år siden Carlxabel slap sin debutsingle “Anfa”, som slog benene væk under os, men trods at Carl Abel var vores Ugens Upcoming efter udgivelsen af sin debut, blev der efterfølgende stille på musikfronten, og vi er derfor glade for, at der nu er et nyt udspil ude. Tiden mellem de to udgivelser har musikeren brugt på at finpudse sin lyd, og på at producere den trappede R&B-single “Passionate”. Med inspiration fra canadiske R&B-stjerner som The Weeknd, anders og Majid Jordan bringer Carlxabel en ellers underrepræsenteret lyd til den nordiske musikscene, og der er stort potentiale i det.
Der er både en lettere dyster stemning i Carlxabels nyfundne univers, samtidig med at musikerens bløde stemme gør nummeret fuldstændig uimodståeligt.
Du kan give “Passionate” et lyt her: