29 maj Kinck leverer sprød trap-pop på sin nye single “Emperor’s New Clothes”
Foto: Emma Ishøy
I dag er den fremadstormede artist klar med en ny single der bærer samme titel som H. C Andersens ‘Kejserens Nye Klæder’, og som er et trapinspireret popnummer.
Den dansk/senegalske trap-pop rapper Kinck har for alvor formået at slå benene væk under os med sit gennemførte hiphop univers, der beviser hvor stærkt et skud på stammen hun er. Vi var især begjestrede for nummeret “Money Maker” og “Drip Like Honey”. Hun spillede oven i købet til vores event Uimodståelige-koncert i Pumpehusets Byhave i 2019, hvor hun også beviste sit værd som rapper. Nu er hun endnu en gang klar med en vaskeægte banger.
Sangen hedder “Emperor’s New Clothes”, og her leveres et frisk pust energi, der emmer af attitude. Selv fortæller hun:
– “Emperor’s New Clothes” handler om endelig at se et menneske for hvad de er og ikke hvad de ønsker, eller prøver at være. Jeg havde en eks, hvis vennegruppe aldrig kaldte hinandens bullshit eller holdte hinanden etisk ansvarlige for noget som helst og det mindede mig om historien om Kejserens Nye Klæder. Den her sang handler om det øjeblik efter alt hjertesorgen hvor man kan se at man faktisk har vundet ved ikke at have denne person i sit liv.
Det lækre udspil “Emperor’s New Clothes” fra Kinck kan høres lige her: