fbpx

ELBA mixer pop med elektronisk ekstase på “700 Angels”

Foto: Zuhal Kocan

ELBA er aktuel med endnu en dynamisk single, der er både gennemsyret pop og et elektronisk eksperiment.

Danmarks spirende pop-håb ELBA er igen på banen med ny musik. Denne gang har hun allieret sig med et par garvede musikere fra genrer, som måske ikke normalt ligger lige til højrebenet for en pop-musiker, men ELBA får det til at fungere på “700 Angels”. Det er da heller ingen andre end Blaue Blumes Søren Buhl, der har stået til rådighed under produceringen, og som medsangskriver har ELBA sparret med Asger Nordtorp aka Guldimund.

Udover den dynamiske lydside, der virkelig er skelsættende for ELBAs lyd, besidder nummeret også et stærkt billedsprog. ELBAs vokal for lov at skinne igennem, og bringer sine smukke og seriøse budskaber helt til dørs.

Havde det ikke været for corona, ville ELBA som så mange andre musikere allerede have givet en energisk koncert på årets SPOT Festival. Men i stedet for at ærgre sig over de talrige aflysninger, tager pop-håbet revance til efteråret, hvor kommende koncertdatoer er lige rundt om hjørnet. Vi tror bestemt ikke det er noget man har lyst til at misse.

Giv “700 Angels” et lyt herunder:

Tags:
Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com