fbpx

Danske Meat er klar med en lovende smagsprøve på deres debutalbum

Foto: Mathias Rølle

Det danske band Meat er nu klar med den første single fra deres kommende debutalbum.

Det danske alternative rockband Meat opstod for fire år siden, hvor deres lyd for alvor blev etableret. De udgav deres første single “Hotel Rooms” i 2018, der blev stærkt efterfulgt af debut-EP’en The Nighttime Weddings. Siden da har de udgivet singlerne “Precious” og “It Was Always Meant to Be This Way”. Temaerne i deres musik er længslen efter fortidens og fremtidens forelskelser og en bitterhed over generationens naturlige overfladiskhed og påtagethed, der kommer til udtryk igennem smukke lydflader, og en distinkt vokal.

Nu er bandet klar med deres første single siden 2018, og det er oven i købet deres første udspil fra det kommende debutalbum. Sangen hedder “No Snakes (Small Price to Pay)”, og er et smukt komponeret nummer, der emmer af nøgterne klaverakkorder, mørke guitarstøjs-lydlandskaber og percussion.

Du kan lytte til den dragende single “No Snakes (small price to pay)” og se den dertilhørende musikvideo her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com