25 maj Powerkvinden Yuna: »Jeg fortæller om min identitet som en asiatisk muslimsk kvinde i en branche, hvor det er svært bare at være kvinde«

Foto: Universal Music Group

Da den malaysiske singer-songwriter Yuna spillede i Amager Bio før coronakrisen, tog vi en snak med hende om at finde sin plads i en branche, hvor standarden kræver noget andet, end hvad hun vil give. 

Yuna har befundet sig i musikbranchen i ti år uden at vise hud og hår. Hun har udelukkende blottet sin personlighed, autenticitet og musikalske talent. Hendes seneste album Rouge udkom sidste sommer, og nu er hun aktuel med singlen “Stay Where You Are”, der er udgivet på artistens eget pladeselskab. Rouge afspejler Yunas udvikling og de facetter af musikbranchen, hun har oplevet i løbet af sin karriere. Hun forklarer, at lyrikken på Rouge viser hendes udvikling til en moden kvinde, der endelig er afslappet omkring sin identitet, sine forhold og venskaber. For eksempel handler nummeret ”Blank Marquee” feat G-Easy om at være fra Malaysia og flytte til Los Angeles; en oplevelse, der har gjort indtryk. 

– Folk er så anderledes. Du ved, at du har venner, men det er venner, der kun er der, når du laver fede ting. Det er den slags mennesker, du møder, og det er så sjovt, at det er realiteten. Når man ikke kommer derfra, tænker man ikke på den måde, fordi man aldrig selv har gået op i at hænge ud med kendte mennesker. Men for nogle er det sådan, og det er et sjovt emne at fortælle om gennem musikken på en meget laid back måde – ikke på en seriøs eller negativ måde, fortæller Yuna og fortsætter: 

– Jeg fortæller om min identitet som en asiatisk muslimsk kvinde i en branche, hvor det er svært bare at være kvinde. Men jeg har lavet musik i årevis, så det er på en måde rart at kunne tale om det nu, hvor jeg er blevet ældre og mere afslappet omkring det. Da jeg var yngre, var jeg reserveret og bange for, hvad folk ville sige og tænke om mig. Det var svært at finde min lomme – hvor passer jeg ind? Skal jeg lave folk eller R&B, og hvad med min tøjstil – hvem er jeg? Men det kommer med alderen. Ens gennembrud handler om at stå ved sig selv og prøve at finde ud af, hvad der er originalt og autentisk ved én selv, bringe det frem og forstærke det lidt – og så se, om folk kan lide det. Man skal ikke prøve at gøre som alle de andre piger, men samtidig er man som musiker også nødt til at give folk, hvad de vil have.

Grænsen mellem at gøre tingene på sin egen måde, og give musikindustrien hvad den kræver, er en gråzone, som Yuna har måttet lære at mestre. Som asiatisk kvinde, der bærer tørklæde, er hun ikke just en del af normen i hverken Hollywood eller musikbranchen. 

– Jeg prøver ikke at lyde super feministisk omkring det, for det er, hvad det er – men det at være sangerinde er altid den samme ting. Der er en standard for skønhed, der altid er den samme; du er nødt til at være tynd, du skal være ‘modelesque’, have perfekte tænder og en perfekt næse. Så på bunden vokser piger op i den her branche med tanke på, at de skal være på en helt bestemt måde, og at de skal være et sexikon. Så allerede dér har man som pige en kamp, man må kæmpe. 

Men selvom mange kvinder nemt kan føle sig nødsaget til at ofre nogle ting for at få en fod indenfor i branchen, er det vigtigt for Yuna at holde fast i sine egne grænser:

– Jeg viser ikke rigtig min hud, jeg viser ikke mit hår, og jeg spiller ikke den sexede rolle. Jeg er her bare for at lave musik og optræde, og forhåbentlig er det nok for mine fans, fortæller Yuna og fortsætter: 

– Det her er mit tiende år, hvor jeg laver musik, så det er vel en vigtig historie at fortælle; at der er andre veje, man kan gå, når man dykker ned i den her branche. Jeg ser andre artister, der ikke er i overensstemmelse med den skønhedsnorm, der er standardiseret i Hollywood. Jeg elsker for eksempel Billie Eilish, for hun er bare det, hun er – hun er ligeglad. Hun går i baggy tøj, har et smukt ansigt, smukke øjne, og så har hun de her fantastiske sange, og that’s it. Og folk elsker hende for det. Det samme med Lizzo – hun er bare en eksplosion af personlighed, og så er hun sjov og talentfuld. Det er håbefuldt at se disse kvinder i musikbranchen, og det er dejligt at vide, at jeg er en del af det.  

»Når folk spørger mig, hvad min største bedrift er, siger jeg altid, at det er mit nummer med Usher«

En ting er Yunas egen plads på musikscenen og hendes egne fortællinger og udvikling. Noget andet er alle de storartede kollaborationer, hun har haft gennem tiden. For Yuna er det vigtigt, at det bliver en organisk oplevelse at skabe musik med andre, og hun ser det som en bonus at have et venskab med den anden part. 

– Specielt på ‘Rouge’ fik jeg lov at arbejde med en masse forskellige artister. Jeg synes, musikken er så god, at jeg føler, det er spildt, hvis jeg ikke deler det med andre artister, venner og folk, som jeg altid gerne har villet arbejde med. Little Simz for eksempel – hun er upcoming, og jeg er så glad for, at jeg har et nummer med hende. Første gang jeg så hende, var på Coachella i 2014, og jeg var blæst bagover – jeg var så forelsket. 

Men hiphop-kometen Little Simz er blot én i rækken af Yunas mange samarbejder, der blandt andre også tæller Masego, G-Easy og den japanske guitarist Miyavi – og så en hel særlig artist, som måske ikke lå lige til højrebenet, fortæller Yuna. 

– Tyler, The Creator er måske den mest uventede kollaboration, jeg har haft. Vi fulgte hinanden på Twitter i 2011, men hans musik var så anderledes end min. Han var meget ung og aggressiv dengang. Jeg vidste ikke, hvordan vi skulle passe sammen rent kreativt, men jeg har altid været fan af ham, for han er så out there og anderledes. Men da han udgav ‘Flower Boy’ så jeg en side af ham, hvor jeg tænkte ’wow, jeg kunne snildt være med på det her nummer’. Så da jeg havde ”Castaway” klar, sendte jeg den, skrev en fin lille historie bagom sangen og spurgte, om han ville være med på den. Jeg er glad for, at jeg fik lov til at lave den sang med ham. Men når folk spørger mig, hvad min største bedrift er, siger jeg altid, at det er mit nummer med Usher. Jeg kan ikke engang selv forstå det. 

Apropos samarbejdspartnere arbejdede Yuna på Rouge sammen med den danske producer Robin Hannibal (Quadron). Hun fortæller om deres proces i studiet:

– På ‘Rouge’ legede vi med gamle numre og vinyler. Vi legede bare DJs, samplede en masse sange og tilføjede vores egne akkorder og vers. Det var virkelig sjovt at dissekere en sang og lave den om til sin egen. Robin Hannibal er meget minutiøs og vil gerne have sin musik til at lyde på en bestemt måde, så det var en meget anderledes proces, end hvad jeg er vant til. Jeg er vant til bare at sidde på mit værelse, prøve at føle noget og spille guitar. Man skal have et meget effektfuldt øjeblik for at få den slags sange til at komme naturligt, og det kan gøre én skør. Så det hjælper, når man arbejder med andre. Så bliver det en kreativ proces, frem for en emotionel proces.   

Yuna har været en del igennem i løbet af sin imponerende karriere. Imponerende ikke kun på grund af Yunas smukke bløde stemme, solide sangskriveri og beundringsværdige kollaborationer – men også på grund af styrken og modet til at trodse sin egen usikkerhed og de skarpe standarder, og dermed bidrage til at danne billedet af, hvordan en sangerinde også kan se ud i år 2020.