fbpx

Virtuelle koncertanbefalinger // Uge 21

Foto: Mads Langer // Camilla Lundbye

I en tid, hvor musik fra yndlingskunstnerne hovedsageligt består af streams og musikvideoer, er det dejligt med de mange virtuelle initiativer, der kan bidrage til en live-følelse. Vi giver dig vores anbefalinger til denne uges virtuelle koncerter, der kan få dig til at danse tosset rundt i stuen.

Mads Langer Drive In-koncert i KBH

Hvornår: Onsdag den 20. maj.
Hvor: Københavns Lufthavn – Parkering P19

Mads Langer var den første til at tage konceptet med drive-in koncerter på sig, og med det er der fulgt en kæmpe opmærksomhed til musikeren fra hele verden. I morgen, onsdag den 20. maj, vil hele Danmarks pop-prins spille en drive-in koncert i på parkeringpladsen ved Københavns lufthavn. Drive-in koncerterne holdes som et plaster på såret over musikerens aflyste Danmarksturne der skulle have foregået her i foråret. Koncerten der kræver billetter skal opleves fra egen bil med behørig afstand. Der vil altså være store skærme så man stadig har godt udsyn til musikerne. Det er altså ikke “bare” en Mads Langer koncert, men et lille stykke historie.

Brodie Sessions

Hvornår: Tirsdag den 19. maj – Onsdag den 20. maj. Begge dage kl. 20
Hvor:
 Brodie Sessions’ Youtube-kanal

Den ekstraordinære online festival Brodie session, kører derud af med den ene flotte livesession efter den anden. Til den femte koncert dag i aften kan du opleve ingen mindre end legendariske The Savage Rose og de prisvindende musikere Bremer/McCoy. Der er lagt i kakkelovnen til en musik oplevelse af særklasse. På den sjette og sidste koncertdag i morgen er det Iceage og Clarissa Connelly der spiller op til den sidste dans. Så giv din bedste koncert ven besked og tune ind på Brodie Sessions’ youtubekanal og få nogle helt særlige musikoplevelser.

COLORS Studios Home/Bred

Hvornår: Tirdag den 19. maj
Hvor: COLORS’ Youtubekanal

COLORS er en musikplatform, der har til formål at promovere og udvikle artister over hele verden. I forbindelse med denne karatænetid har de lånt deres Youtube-kanal ud til artister der netop nu alle venter på at kunne få lov til at spille koncerter. Det hele går i luften i aften kl 19, og undervejs kan man se eller gense live-sessions af hele 45 forskellige artister. Man kan blandt andet se en live-session af Lil Halima, der i starten af april udgav sin nyeste single “Glue”, og som efterhånden har fået stablet en stærk karriere på benene. Derudover kan man også finde Glass Animals på line-uppet, der udgav sangen “Dreamland” i starten af maj, og som udgiver et album med samme navn den 11. juli.

ARES/El Sofá

Hvornår: Lørdag den 23. maj
Hvor:
El Sofá’s youtubekanal

På lørdag vil den danske elektropop-duo med massere af power, ARES, spille et liveset gennem den mexicanske blog El Sofá. Der vil helt sikkert være fart over feltet når sange som “Lost My Mind”, “Ghosts” og senest singlen “Burn” vil brage ud af skærmen. Det er stærke popnumre med hårdtslående omkvæd og catchy popmelodier som duoen er kendt for, vil vil helt sikkert gøre lørdag lidt mere festlig. Duoe består af Louise Andersen og Line Mortensen, og da vi interviewede dem med 10 hurtige spørgsmål lærte vi dem at kende som to stålfaste kvinder der ved hvad de vil.