Liberty slipper en sprød livesession af sangen “1988”

Foto: PR

Den spirende indierock-artist Liberty er nu klar med en lækker livesession, der er optaget i hjertet af København.

Liberty er den tidligere Dúné forsanger Mattias Kolstrup. Efter 15 år med stor succes besluttede Dúné sig for at splitte op i slutningen af 2018. Det medførte dog ikke at Mattias Kolstrup gav slip på musikken. Nu er han nemlig gået solo under navnet Liberty, og udgav dobbeltsinglen “Closure/Viva La Illusion” tilbage i slutningen af marts. Senest udgav han i starten af maj sangen “1988”, som der nu er lavet en live version af.

Livesessionen foregår i de autentiske lokaler i KPH Volume på Vesterbro i København. Den store sal bliver fyldt op af bandets hårdtslående lyd, og deres stærke karisma. Der er ikke nogen tvivl om at musikken er velspillet, og som man kan se på den flotte livesession er det også meget veludført.

Sammen med livesessionen har Liberty også netop annonceret en efterårsturné, hvor ham, og hans band gæster spillesteder rundt i hele landet. Blandt andet på Hotel Cecil i København den 23. oktober og Train i Aarhus den 17. oktober. Forsalget til billetkøbet starter den 20. maj.

Du kan tjekke Libertys livesession til sangen “1988” ud lige her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com