fbpx

Dobbelt op på elektroniske pop-fornøjelser fra mags

Foto: Elisabeth Eibye

Den danske popkomet mags fortsætter den gode stime af stærke udgiveler. I dag kan vi forkæle ørene med ikke bare ét men hele to nye numre fra den fremadstormende kunstner.

Det skarpe skyts var lagt i kanonen til et rigtig aktivt år 2020 for den elektroniske popmusiker mags – og det skal en verdensomspændende pandemi ikke lave om på. Kunstneren lader sig ikke slå ud og forstætter med udgivelserne. I dag blev den lækre single “ludlow coffee supply” og det dansable nummer “is it real love or are we fucked up?” offentliggjort. Endnu en gang er det en velproduceret fornøjelse at trykke play på sangene fra mags. Med elegante harmonier, et powerfuldt elektronisk beat og skarpe tekster har mags sit helt eget udtryk, der er tiltrængt på den danske musikscene. Disse to numre kommer i forlængelse af det meget personlige nummer “all i hear (dada)” fra februar. Den gode sti for musikeren er dermed lagt, og den vil efter alt at spå tage hende forbi Ideal Bar den 10. oktober til en koncert. Sidst vi oplevede mags live var til Bands of Tomorrow Uncovers på Loppen i starten af 2020. Og efter den fornøjelse og med de nye udgivelser i kataloget, ser vi frem til koncerten og til endnu mere mags i fremtiden.

Du kan her lytte til de to numre:

Tags:
Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com