fbpx

Hannah Grace viser et unikt genremix på sin nye single

Foto: PR

Den autentiske Hannah Grace viser endnu en gang et rørende og melankolsk udtryk på sin nye single.

Den 25 årige artist Hannah Grace fra Wales har efterhånden bevist utallige gange, hvor original en musiker hun er. Blandt andet har hun spillet support for ikonet Barbra Streisand, lavet en jule-EP med Gabrielle Aplin, og derudover har selveste Lady Gaga delt hendes musik. Hannah Grace har allerede udgivet fire singler i år, og vi var især imponerede over sangen “Wasted Love”, der var et stærkt, hudløst ærlig og relaterbart nummer.

Nu er hun klar med en ny single til samlingen. Sangen hedder “How True Is Your Love”, og er som titlen antyder en kærlighedssang, men denne gang med en mere up-tempo vibe. Hendes soulede vokal bliver understøttet af en gennemført pop-produktion der bærer præg af et mix af genre som jazz, gospel, folk og pop, hvilket gør sangen ganske speciel. Selv fortæller hun om sangen:

Jeg skrev “How True Is Your Love” for at give mig selv styrke til at sætte spørgsmålstegn ved, den kærlighed jeg fortjener. Selvom jeg er blevet såret i fortiden, betyder det ikke, at jeg ikke stoler på kærligheden i fremtiden.

Der er god grund til at tjekke den engelske sanger Hannah Grace ud, og du kan lytte til hendes nye single “How True Is Your Love” her:

Tags: