fbpx

Norske Malin Pettersen bringer americana til norden

Foto: Jonathan Vivaas Kise

Den norske americana-musiker Malin Pettersen er ude med førstesinglen “Hometown” fra sit kommende album.

Spelleman-vinderen Malin Pettersen har med sin charmerende og velproducerede americana-musik scoret sig en anerkendt plads på genrens nordiske musikscene. I fredags lød startskuddet for det næste kapitel i kunstnerens musikalse karriere, i form af den nye single “Hometown”, der er den første single fra det kommende album, som er indspillet i den historiske by Nashville i Tennessee.

Med den nye ørehængende single udviser den norske sanger stort potentiale indenfor den anerkendte genre, og selv en grønskolling indenfor country og americana vil kunne groove med til den genkendelige melodi. Om “Hometown” fortæller Malin:

– Sangen behøver ikke nødvendigvis at handle om en specifik hjemby, men handler mere om et sted (mentalt eller fysisk), hvor du sidder fast i gamle vaner og glemmer, hvad der er vigtigt for dig. Den handler også om, hvordan man kan blive helt træt af at hænge sig op i, hvad andre tænker om dig, din musik, dine valg og så videre.

Hør det nye udspil “Hometown” her:

Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com