fbpx

Kehlani – It Was Good Until It Wasn’t

Foto: PR
Label: Atlantic Records / Warner Music
Udgivelsesdato: Fredag den 8. maj 2020

På ‘It Was Good Until It Wasn’t’ behandler Kehlani den altfortærende giftige kærlighed og sit eget omdiskuterede ry.

Kehlani – It Was Good Until It Wasn’t
3 / 5 Anmeldelse

Kehlanis privatliv har efterhånden været omdrejningspunkt hos adskillige medier, hvor rygter om højtprofilerede forhold, utroskab, psykisk sygdom og et selvmordsforsøg har floreret. Alt dette danner grundlag for R&B-sangerindens andet album It Was Good Until It Wasn’t.

It Was Good Until It Wasn’t danner det bløde beat og lette flow en rød tråd, hvilket gør de tungsindige temaer, som albummet myldrer med, en anelse lettere at fordøje. Intronummeret “Toxic”, der blev udgivet som single tilbage i marts, sætter tonen for resten af oplevelsen med sit sensuelle flow og en late-night-feel, som er markant på resten af albummet – et album, der bedst kan kategoriseres som midnats-R&B, hvor den altopslugende giftige kærlighed og sex er centralt.

“Toxic” og “F&MU” er to af de stærkeste tracks på albummet, der fastholder den lidt mørke seksuelle tone hele vejen til slut – kun afbrudt af et par skits, der fungerer som bro mellem sangene. Kehlanis insisterende vokal og feminine rap mister lidt sin charme, når numrene bliver for langtrukne og ensartede – og her giver blandt andet Tory Lanez vers på “Can I” og saxo-improvisation på “Hate The Club” et frisk pust i en sky af tungt parfumerede numre.

To af sangene, der står positivt ud blandt booty-call-R&B’en, er den lidt lettere “Everybody Business”, der minder mere om sangerindens hit “Honey”. Nummeret akkompagneres af en akustisk guitar og en flyvsk vokal, der behandler Kehlanis omdiskuterede ry. Herudover gør James Blake sangerinden selskab på “Grieving”, hvor den melankolske undertone på albummet træder i karakter, tårerne får lov at regne på beatet, og Kehlani svælger i sine hjertesorger – før albummet kan rundes af med den sommerlige, to-delte “Open (Passionate)” og “Lexxi’s Outro”.

Tags: