Den danske R&B-artist Nille debuterer i dag med en lækker dobbeltsingle

Foto: Rasmus Kongsgaard

Nille er en ny artist på den danske musikscene, og i dag er han klar med sit første udspil – og det tegner godt.

Den 26-årige sanger, sangskriver og producer Niels Jul Bruun laver sin musik under aliasset Nille. I dag debuterer han med dobbeltsinglen “Halsen/Strøm”, der netop er et skarpt billede på Nilles visioner, om at ramme den dansksprogede, alternative pop/R&B-genre. Sangene emmer af melankoli, og den ene del af dobbeltsinglen “Halsen”, er en sårbar sang, om de flygtige øjeblikke der rummer noget så simpelt, som et kys på halsen. Det andet nummer “Strøm” handler om ensomheden i en verden, hvor man lever igennem skærmen.

Begge sange bygger op til en længere musikalsk rejse, som Nille begiver sig ud i. Han har planer om at fylde sommeren op med sine lækre toner og forkæle danskerne med sine poetiske tekster. Vi er i hvert fald spændte på at se, hvad fremtiden bringer for den debuterende artist. Du kan lytte til dobbeltsinglen “Halsen/Strøm” her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com