fbpx

Den danske artist Emilie Moldow deler en ny sprød sang med smuk tilhørende musikvideo

Foto: Mathias Hald

I fredags var EM klar med sin nye single “I Wonder”, hvor hun også havde lavet en fin musikvideo til.

Den spirende artist Emilie Moldow, der laver musik under hendes initialer EM, udgav sin første single “Too Young” tilbage i foråret sidste år. Debutsinglen var et stærkt R&B udspil der havde masser af lækre poppede melodier, kirkeorgel og saxofon-overflader. Siden debutsinglen har Emilie Moldow udgivet EP’en Ynil/Hjf og senest var hun aktuel med sangen “Bad Habits”. Nu er den skønne R&B sanger tilbage med en splinterny single, der denne gang er blevet taget ned i tempo, og som åbner op for følelsesregisteret. Om sangen beskriver Emilie Moldow selv:

– “I Wonder” er en kærlighedsfortælling, der finder sted i en lille forstad nord for London. I byen, hvor påskeliljer blomstrer på marker, der er mere gyldne end solen. Dér er et sted, hvor forårsforelskelser rodfæster sig dybere end nogensinde. Sangen handler om at savne noget så inderligt, at man er nødt til at lære at tale med månen, for at kunne komme igennem nætterne. At se tilbage på noget uforglemmeligt og smukt med en blandet følelse af forunderlighed og melankoli. 

Sammen med sangen har Emilie selv lavet en fin musikvideo, der indeholder forskellige filmklip, der er med til at sætte stemning for sangen. Hør sangen “I Wonder”, og se den tilhørende musikvideo herunder:

Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com