06 apr Ugens Upcoming: Simen Lyngroth
Foto: Victoria Nevland
Denne uges upcoming er den norske artist Simen Lyngroth, der i fredags udgav sit andet album, ‘Looking for the Spark Like It’s Just Around the Corner‘.
Siden Simen Lyngroth i sidste måned udgav den stærke melodramatiske single “Muse”, har vi spændt set frem til, hvad resten af albummet havde at byde på. I fredag landede det under titlen Looking for the spark like it’s just around the corner. Endnu engang udfolder nordmanden sit kæmpe talent for af lave elektroniske popsange med et rocket islæt, der rammer helt ind i hjertekulen, både tekstmæssigt, med musikerens kakterisktiske silkebløde vokal og med de vilde produktioner, som er blevet til i samarbejde med Kristoffer Lo fra Highasakite. I denne uge er Simen Lyngroth vores ugens upcoming, hvor du kan lære den fremadstormede artist meget bedre at kende og læse mere om det nye album.
Hvem er Simen Lyngroth?
Jeg er en norsk sanger og sangskriver, som forsøger at skabe en moderne eventyrfortælling med min musik. På mit nye album er sangene skrevet som en historie, og jeg har samarbejdet med forfatteren Celia Pain fra New York og den norske illustrator Thomas-Emil Jacobsen. Sammen kombinerer vi musik, tekst og billeder. Vores vision var at skabe et lille univers, som kan opleves med flere sanser.
Hvordan vil du beskrive din lyd?
En britisk anmelder omtalte min musik som «Radiohead-inspired electro-balladry», og det synes jeg er en ganske cool beskrivelse! Musikken er bestemt indie, og jeg ender ofte op med at bruge rock- og electroelementer til at støtte op om mine skøre melodier.
Hvordan startede du?
Jeg startet med at spille i folk-trioen Ask i starten af teenagerårene. Vi spillede sammen i 10 år, men på et tidspunkt blev det naturligt at arbejde med hver vores projekter. I Ask var jeg vokalist sammen med Andrea Niane, som i disse dage udgiver super fed musik.
Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?
Som regel sætter jeg mig ved mit klaver og bliver inspireret af akkord-progressioner, til at skrive melodier og tekster. Da jeg skrev dette album, fulgte jeg en story-line, og sangskrivningen føltes dermed, som at lægge et vældig inspirerende puslespil. Hver sang var som en brik, der måtte falde på plads.
Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?
Susanne Sundfør, Chet Baker, Radiohead og Highasakite.
Hvad er der på pladespilleren lige nu?
På pladespilleren ligger det første album af Tom Waits. Den har fulgt mig hele livet, og jeg bliver aldrig træt af sangene.
Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)
Nu slipper jeg mit andet soloalbum Looking for the spark like it’s just around the corner, som er produceret af min favorit musiker Kristoffer Lo (Highasakite). Titlen handler om at være fanget i fremtiden – lidt som ‘carrot and stick’-princippet. Det er jo desværre vanskelig at spille koncerter i disse dage, men jeg tror folk stadig har brug for kunst og musik i hverdagen og livet. Derfor har vi valgt at lancere albummet som planlagt.
Hvad er drømmen?
Drømmen er at fortsætte med at være sanglærer i hverdagene, og artist i weekenden! Jeg ønsker at bygge et større publikum uden for Norge, og at spille koncerter i Europa.
Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?
Så ville jeg vælge “Spark”, som er det sidste spor på det nye album. Dette er min personlige favorit, og jeg synes den oppsummerer albummet – både musikalsk, og med budskabet. Da vi indspillede sangen, sagde jeg til producenten »Det er så vigtigt for mig, at denne sang bliver død fin!« Produceren var bange for, at sangen ville blive for blid, og vi måtte indgå et kompromis med både bløde og vilde elementer.
Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være?
Basil Smash! Frisk og balanceret – nydes bedst med lukkede øjne efter en lang arbejdsdag.