Svenske Stainwasher udgiver single med et eksperimenterende ambient lydlandskab

Foto: Henrik Lennartsson

I dag er den svenske musiker Stainwasher ude med en ny sfærisk single. Her udforsker hun atter de mørke drømme med storslået synths.

Der er ikke sparet på reverb på den nye single fra svenske STAINWASHER. Singlen blev udgivet i dag og går under titlen “Chems”, der ikke refererer til corona, selvom man måske skulle tro det. Den er i den elektroniske ambient genre, som kunstneren har fundet sin helt egne unikke vej i. Denne vej blev udfoldet på debut EP’en What Did I See fra 2019. Det ambiente univers blev udforsket yderligere med det mere melodiske og storslåede nummer “Drying”. På det nye nummer er universet mørkt og svævende, så det er svært ikke at give sig hen til drømmene – eller mareridtene. Dynamikken skabes af overdådige synths og musikerens distinkte vokal.

Den dystre stemning forstærkes af den giftige og halvmakabre video, der fuldender det lidt fremmede univers. Tag et lyt og se videoen her.

Tags:
Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com