23 apr Silverstein og Princess Nokia er gået sammen på sangen “Madness”, der nu har fået en tilhørende musikvideo
Foto: PR
I starten af marts udgav Silverstein deres niende album i rækken, og de kunne samtidig fejre deres 20-års jubilæum.
Det canadiske band Silverstein, der har sine rødder i Ontario, kunne i starten af marts løfte sløret for deres niende fuldlængde album. Det gjorde at de kunne fejre imponerende 20 år som band. På albummet kan man finde sangen “Madness”, hvor de har inviteret den amerikanske rapper Princess Nokia med, som vi i øvrigt nåede at opleve i Pumpehuset lige inden at Danmark gik i karantæne, hvor vi blev blæst bagover af hendes vilde attitude og stærke rim. Silverstein fortæller om deres collab med Princess Nokia:
Vi så at Princess Nokia havde nævnt at hun var fan af os, og så fik vi chancen for at hænge ud med hende sidste gang vi var i New York City, og vi klingede bare. “Madness” var en af de tidligere sange vi lavede, og vi blev ved med at udvikle på den, indtil at vi fandt ud af at den trængte til en stærk kvindestemme til at toppe den af. Den første vi tænkte på var Princess Nokia. Hun fangede viben og meningen af sangen rigtig godt, og hun nailede verset. Hun er en så talentfuld og sød person. Det var fantastisk at arbejde sammen med hende.
I går var de klar med den tilhørende musikvideo til sangen “Madness”. Det post-rockede nummer bliver båret af flotte animerende billeder af bandet, der bliver lyst op af alverdens farver. Du kan høre sangen og se videoen herunder: